En planlagt udstedelse på Bermuda vil flytte det juridiske ejerskab af katastrofeobligationer over på en blockchain, ifølge detaljerne i initiativet. De tokeniserede instrumenter er designet til at rejse kapital til katastroferisici, som fortsat er dyre eller umulige at forsikre gennem traditionelle markeder. Hvis det gennemføres, vil aftalen knytte et mangeårigt hjørne af forsikringsrelaterede værdipapirer til onchain-afregning og -registrering.
Forsikringsgabet bag aftalen
Katastrofeobligationer findes allerede for at overføre ekstreme begivenhedsrisici fra forsikringsselskaber og regeringer til kapitalmarkederne. Investorer påtager sig risikoen for at miste deres hovedstol, hvis en defineret katastrofe indtræffer, og til gengæld optjener de et afkast. Strukturen er blevet brugt til jordskælv, orkaner og andre farer. Men store dele af katastroferisikoen forbliver uforsikret, især i regioner, hvor forsikring er dyr, knap eller begge dele. Bermuda-initiativet sigter direkte mod dette gab ved at bruge tokenisering til at forsøge at tiltrække kapital mere effektivt og udvide puljen af bagmænd.
At lægge det juridiske ejerskab onchain er det centrale designvalg. Det er en anden sag end at udstede en obligation og blot spore den på en distribueret hovedbog. Det betyder, at selve tokenet ville repræsentere ejerskabskravet i stedet for at fungere som en digital kvittering for et traditionelt værdipapir. Forskellen er vigtig for alle, der har set tokeniseringsprojekter stoppe før den juridiske indpakning.
Hvad Bermuda bringer til strukturen
Bermuda er et vigtigt knudepunkt for udstedelse af katastrofeobligationer og forsikringsrelaterede værdipapirer. Jurisdiktionens regulatoriske og juridiske infrastruktur er bygget op omkring disse instrumenter, hvilket gør det til et naturligt sted for et eksperiment, der berører både forsikringsrisiko og digitalt aktiv-ejerskab. Fakta specificerer ikke, hvilken regulator der ville føre tilsyn med udbuddet, eller hvilke enheder der er involveret. De navngiver heller ikke de farer, der skal dækkes, eller den målrettede størrelse på udstedelsen.
Det, der er klart, er retningen: det juridiske ejerskab af obligationen ville ligge onchain, og den rejste kapital ville blive rettet mod katastroferisici, som fortsat er dyre at forsikre. Den kombination — forsikringsrelateret risiko plus onchain-ejendomsret — er det, der adskiller dette fra bølgen af tokeniserede statsobligationsprodukter, som har domineret den seneste tids digitale aktiv-udstedelser.
Hvorfor katastroferisiko fortsat er svær at forsikre
Forsikringsgabet er ikke et enkelt problem. På nogle markeder er præmierne for høje for de mennesker, der har brug for dækning. På andre er risikoen så koncentreret eller korreleret, at private forsikringsselskaber trækker sig. Katastrofeobligationer hjælper ved at sprede denne risiko til investorer, men processen med at udstede, afregne og overføre dem er stadig formidlet og papirtung. Tokenisering lover hurtigere afregning og bredere distribution, men rejser også spørgsmål om depotopbevaring, gældende ret og hvordan en tokenindehaver ville håndhæve et ejerskabskrav, hvis en katastrofe udløser et tab.
Ingen af disse spørgsmål besvares af de foreliggende fakta. Initiativets bagmænd ville være nødt til at tage stilling til dem, før udstedelsen kan gå videre.
Hvad man skal holde øje med
Det næste konkrete skridt er selve udstedelsen. Indtil den er prissat og placeret, forbliver den tokeniserede katastrofeobligation en plan snarere end en afsluttet transaktion. Detaljer, der ville være vigtige for investorer — størrelsen på udbuddet, de dækkede farer, triggerstrukturen og de nødvendige regulatoriske godkendelser på Bermuda — er ikke blevet offentliggjort. Om aftalen lukkes, og om den tiltrækker den slags kapital, der gør en forskel for forsikringsgabet ved katastrofer, er det åbne spørgsmål.
