På trods af at kryptoindustrien har pumpet hundredvis af millioner ind i lobbyarbejde og kampagneannoncer, viser et par nye meningsmålinger, at digitale aktiver forbliver et perifert emne for de fleste amerikanere. Kun 4% af de registrerede vælgere siger, at en kandidats holdning til kryptovaluta påvirker deres stemmeafgivelse, ifølge en Politico-undersøgelse foretaget af Public First blandt 2.035 amerikanske voksne. Resultatet kommer, mens Senatets bankudvalg er klar til at stemme om fremrykning af Clarity Act — et lovforslag, der vil skabe en føderal regulatorisk ramme for kryptovaluta — og mens kryptovenlige PAC'er har forpligtet 320 millioner dollars til det kommende midvejsvalg i november.
Hvad vælgerne virkelig mener om kryptovaluta
Billedet fra undersøgelserne er blandet. En HarrisX-måling viste, at 47% af de registrerede vælgere ville krydse partilinjer for at støtte en kandidat, der bakker op om lovgivning om kryptoregulering. Det antyder en potentiel svingvælgergruppe. Men samtidig mener 45% af de adspurgte, at investering i kryptovaluta er en risiko, der ikke er værd at tage, mod 25% der er uenige. Kun 27% støtter regeringens bestræbelser på at gøre kryptovaluta til et mainstream finansielt aktiv, mens 31% modsætter sig sådanne tiltag.
Blandt de 19% af de adspurgte, der har handlet med kryptovaluta, sagde kun 7%, at en kandidats holdning til aktivklassen ville forme deres stemme — en lille brøkdel af det samlede vælgerkorps.
Midvejsindsatsen på 320 millioner dollars
Intet af dette har dæmpet industriens checkudskrivning. Kryptolobbyer brugte over 130 millioner dollars i løbet af valgcyklussen 2024 og har allerede forpligtet 320 millioner dollars til det kommende midvejsvalg. Alene i Illinois brugte kryptovenlige PAC'er mere end 5,5 millioner dollars i 2024 på at modarbejde specifikke kongreskandidater. Strategien synes at sigte mod at opbygge langsigtet politisk kapital, selvom det umiddelbare vælgerafkast er svært at måle.
Clarity Act på vej til Senatets udvalg
Senatets bankudvalg forventes at stemme denne uge om Clarity Act, som tidligere er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus. Lovforslaget vil etablere en omfattende regulatorisk ramme for kryptovaluta, noget industrien har presset på for i årevis. Det Hvide Hus har været involveret i forhandlinger mellem kryptointeresser og banklobbyer for at forme den endelige version. Resultatet af udvalgsafstemningen vil afgøre, om lovforslaget når frem til Senatets fulde sal.
Med midvejsvalget nært forestående vil kløften mellem vælgernes ligegyldighed og industriens udgifter blive testet. Senatets afstemning om Clarity Act er den næste konkrete begivenhed. Hvis den vedtages, kan man forvente, at lobbykrigen flytter sig til debatten i salen.
