USA har gennemført militære angreb mod iranske militære mål, bekræftede udenrigsminister Marco Rubio, mens forhandlingerne mellem de to lande nærmer sig en afslutning. Den dobbelte tilgang med militære aktioner og diplomati kan destabilisere de globale oliemarkeder og skabe ringvirkninger for inflationen og centralbankernes politik på verdensplan.
Hvad Rubio bekræftede
Rubios bekræftelse kom uden en detaljeret tidsplan eller en fuldstændig liste over mål, der blev ramt. Han beskrev angrebene som rettet mod iranske militære aktiver, men specificerede ikke, om operationerne var en enkeltstående aktion eller en del af en bredere kampagne. Bekræftelsen kom netop som diplomatiske samtaler – som har stået på i flere måneder – ser ud til at gå ind i deres afsluttende fase.
Hvorfor angrebene sker nu
Tidspunktet for angrebene, så tæt på en potentiel aftale, har rejst spørgsmål om, hvorvidt den militære aktion er beregnet til at lægge pres eller fungere som en plan B, hvis forhandlingerne går i stå. Rubio knyttede ikke direkte angrebene til forhandlingerne, men de næsten samtidige begivenheder antyder en bevidst strategi. Det Hvide Hus har endnu ikke udsendt en separat erklæring, hvilket efterlader analytikere til at fortolke Rubios ord efter ledetråde.
Risikoen for oliemarkedet
Oliemarkeder er berygtede for at være følsomme over for konflikter i Mellemøsten. Iran er en stor producent, og enhver forstyrrelse af dets eksport eller af skibsfarten gennem Hormuzstrædet kan stramme forsyningen. Selv uden umiddelbare forstyrrelser kan usikkerheden alene presse priserne op. Et vedvarende prishop bidrager til bredere inflation, som centralbankerne stadig kæmper med at kontrollere efter det post-pandemiske opsving. Kombinationen af militære aktioner og diplomati – en uforudsigelig blanding – gør det sværere for handlende at indregne risiko.
Hvordan centralbanker kan reagere
Centralbanker, især Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank, har brugt de sidste to år på at forsøge at bringe inflationen ned mod målet. Et nyt oliechok ville komplicere den indsats. Hvis priserne stiger, kan centralbankerne blive nødt til at holde renten højere i længere tid eller endda hæve den igen. Det kan bremse den økonomiske vækst. Tidspunktet er særligt ubelejligt: Mange centralbanker havde begyndt at signalere, at rentenedsættelser kunne være mulige senere i år. Nu kan disse planer blive sat på pause.
Den fulde effekt afhænger af, hvor længe angrebene varer, om Iran slår igen, og om den diplomatiske vej rent faktisk fører til en aftale. Rubio gav ingen tidsplan for samtalerne og ingen indikation af, hvordan en færdig aftale ville se ud. For nu venter markederne – og centralbankerne holder endnu mere øje med olieprisindikatoren end for en uge siden.
