USA og Saudi-Arabien gennemførte tirsdag et fælles militært angreb mod Iran-støttede grupper i Irak, bekræftede embedsmænd. Operationen ramte positioner tilknyttet militser, der har iværksat gentagne angreb på amerikanske styrker i regionen. Skridtet risikerer at optrappe spændingerne yderligere mellem Washington og Teheran og rejser samtidig spørgsmål om stabiliteten i Golfstaterne og de globale energimarkeder.
Hvad angrebet ramte
Angrebet ramte faciliteter brugt af Kata'ib Hizbollah og andre Iran-allierede fraktioner, oplyser forsvarsembedsmænd. Grupperne har stået bag adskillige drone- og raketangreb på amerikanske baser i Irak og Syrien siden Israel-Hamas-krigen begyndte i oktober. Den fælles operation med Saudi-Arabien markerer en sjælden offentlig koordinering mellem de to lande om offensiv militær handling inde i Irak.
Hverken Pentagon eller Saudi-Arabiens forsvarsministerium oplyste det præcise antal ofre eller det fulde omfang af skaderne. Men embedsmænd beskrev målene som kommandocentre og våbenlagre. Operationen blev gennemført med præcisionsammunition for at minimere sideskader, sagde de.
Risiko for en bredere konflikt
Angrebet kommer på et følsomt tidspunkt. Iran har lovet at gengælde ethvert angreb på sine stedfortrædere, og irakiske politiske fraktioner kræver allerede udvisning af amerikanske tropper. Analytikere, der følger regionen, siger, at operationen kan udløse en eskalationsspiral, der trækker flere aktører ind.
Iraks regering fordømte angrebet og kaldte det en krænkelse af landets suverænitet. Irans udenrigsministerium advarede om konsekvenser, men undlod at annoncere specifikke gengældelsesaktioner. USA har omkring 2.500 soldater i Irak som en del af anti-ISIS-koalitionen, og deres tilstedeværelse er blevet et stridspunkt.
Markeds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser
Oliepriserne steg en smule i den tidlige handel efter nyheden, hvilket afspejler investorernes bekymring for potentielle forstyrrelser af forsyningsruterne i Golfen. Saudi-Arabien, verdens største råolieeksportør, har søgt at opretholde stabiliteten på energimarkederne, selv mens landet indtager en hårdere linje over for iranske stedfortrædere.
For Golfstaterne understreger angrebet en voksende villighed til at handle militært sammen med USA mod fælles trusler. Men det øger også risikoen for gengældelse på saudisk jord eller mod landets infrastruktur. Kongeriget har været udsat for missil- og droneangreb fra Jemens Houthi-oprørere, som også støttes af Iran, og enhver eskalering i Irak kan styrke disse angreb.
Det bredere spørgsmål er nu, om denne operation forbliver begrænset eller udvikler sig til en direkte konfrontation mellem USA og Iran. Washington har signaleret, at det ikke søger krig med Iran, men har også gjort klart, at det vil fortsætte med at forsvare sine styrker. Teheran har på sin side en historie med asymmetriske svar – gennem stedfortrædere, cyberangreb eller forstyrrelser i Hormuzstrædet.
Der er ikke fastsat nogen dato for næste runde af forhandlinger mellem USA og Iran om atomaftalen, som har været stille i flere måneder. Den diplomatiske vej ser nu endnu mere usikker ud.
