USA og Saudi-Arabien underskrev den 22. juli en civil atomkraftsamarbejdsaftale. Præsident Donald Trump har siden udtalt, at aftalen ikke vil blive gennemført, medmindre Saudi-Arabien normaliserer forbindelserne med Israel gennem Abraham-aftalerne.
Aftalen fra 22. juli
Aftalen, der blev underskrevet i Washington, giver amerikanske virksomheder mulighed for at dele atomteknologi med Saudi-Arabien til fredelige energiprojekter. Den er en del af en bredere indsats for at styrke båndene mellem de to lande. Men aftalen i sig selv indeholder intet krav om saudisk anerkendelse af Israel.
Trumps betingelse
Trump gjorde sin holdning klar i bemærkninger efter underskrivelsen. Han sagde, at atomkraftsamarbejdet ikke ville gå videre, uden at Saudi-Arabien tilsluttede sig Abraham-aftalerne, de USA-mæglede normaliseringsaftaler, der allerede har set De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Marokko og Sudan etablere forbindelser med Israel. Præsidenten knyttede de to spørgsmål sammen og gjorde dermed atomkraftaftalen til et forhandlingskort i mellemøstlig diplomati.
Hvad Abraham-aftalerne kræver
Aftalerne indebærer fuld diplomatisk anerkendelse, handel og sikkerhedssamarbejde mellem Israel og arabiske stater. Saudi-Arabien har hidtil holdt sig tilbage med henvisning til behovet for fremskridt i forhold til en palæstinensisk stat. Trumps betingelse sætter Riyadh i en vanskelig position: accepter normalisering og få adgang til amerikansk atomteknologi, eller afvis og mist aftalen.
Reaktioner og næste skridt
Saudiarabiske embedsmænd har ikke offentligt reageret på Trumps betingelse. Kongeriget har længe søgt et civilt atomkraftprogram for at diversificere sin energimiks og reducere afhængigheden af olie. Men normaliseringskravet tilføjer et politisk lag, der kan forsinke eller afspore aftalen. Aftalen afventer nu kongresbehandling, en proces der typisk tager 90 dage. Hvorvidt Saudi-Arabien vil bevæge sig mod normalisering i dette tidsrum, er fortsat et åbent spørgsmål.
