Stigende oliepriser ryster aktiemarkederne, og handlende peger på den seneste optrapning af spændingerne mellem USA og Iran som den primære drivkraft. Et forudsigelsesmarked vurderer nu, at der er 11 % chance for, at råolie når en ny all-time high inden årets udgang.
Hvorfor oliepriserne stiger
Den seneste stigning i oliepriserne kommer, mens de geopolitiske risici i Mellemøsten eskalerer. USA og Iran har udvekslet trusler og militær optrapning, hvilket har øget frygten for forsyningsafbrydelser gennem Hormuz-strædet, et kritisk knudepunkt for globale olieleverancer. Investorerne indregner muligheden for en bredere konflikt, der kan slå en betydelig del af produktionen ud.
Brent-råolie, den internationale referenceolie, er allerede steget mere end 10 % i løbet af den seneste måned. Stigningen har været så kraftig, at den har smittet af på aktiemarkederne, hvor højere energiomkostninger ses som en bremse på virksomhedernes overskud og forbrugernes købekraft.
Hvad forudsigelsesmarkedet siger
På Polymarket, en decentraliseret forudsigelsesplatform, har spillerne tildelt en sandsynlighed på 11 % for, at olie når en rekordhøj pris inden den 31. december. Det er ikke en sikker indsats, men det er en markant ændring fra for bare få uger siden, hvor oddsene lå på et lavt encifret niveau. Den nuværende rekord for olie, sat i 2008, ligger på 147,50 dollars pr. tønde. For at nå det niveau igen skal priserne stige med omkring 40 % fra dagens niveauer.
Markedet siger i bund og grund, at selvom en ny rekord ikke er basisscenariet, er risikoen reel nok til at blive indregnet. Handlende holder øje med enhver indikation af en faktisk forsyningsafbrydelse – en ramt tankskib, en lukket pipeline eller en direkte militær konfrontation – der kan få priserne til at skyde i vejret.
Hvad dette betyder for aktier
Aktiemarkedsvolatiliteten er steget i takt med oliepriserne. CBOE Volatilitetsindeks (VIX) har bevæget sig opad i de seneste sessioner. Sektorer som flyselskaber og shipping, der er store forbrugere af brændstof, har taget de største tæsk. I mellemtiden er energiakier steget, men det har ikke været nok til at opveje den bredere frasalg.
Bekymringen er, at vedvarende høje oliepriser kan tvinge centralbanker til at holde renten højere i længere tid, hvilket kvæler den økonomiske vækst. Den Amerikanske Centralbank (Federal Reserve) har allerede signaleret, at den ikke har travlt med at sænke renten, og et nyt oliechok ville kun komplicere den beregning.
Indtil videre befinder markedet sig i en afventende tilstand. Næste store datapunkt kommer senere på ugen med offentliggørelsen af amerikanske råolielagre. Men den største ubekendte forbliver udviklingen i forholdet mellem USA og Iran. Ethvert diplomatisk gennembrud kunne lette presset; enhver ny konfrontation kunne sende olie – og volatiliteten – meget højere.
