Trump-administrationen er i gang med at erstatte midlertidige Section 301-toldtariffer med permanente afgifter på varer fra 60 økonomier med henvisning til tvangsarbejde. Planen, som ændrer toldprocessen fra tidsbegrænset til ubegrænset, vil låse højere omkostninger fast på en bred vifte af importvarer.
Hvorfor tvangsarbejde blev udløseren
Section 301 i handelsloven af 1974 giver præsidenten mulighed for at pålægge told på lande, der anvender urimelige handelspraksisser. Administrationen bruger nu denne beføjelse til at målrette det, den kalder tvangsarbejde i globale forsyningskæder. Det er en afvigelse fra det sædvanlige fokus på subsidier eller tyveri af intellektuel ejendomsret, og det sætter menneskerettigheder i centrum for toldpolitikken. Ændringen er permanent, ikke en engangsstraf.
De 60 økonomier på listen
Administrationen har ikke offentliggjort den fulde liste over økonomier, men den siger, at det er steder, hvor tvangsarbejde er almindeligt i nøgleindustrier. Toldtarifferne vil dække varer fra tekstiler til elektronik, selvom specifikke produkter endnu ikke er detaljeret. Økonomierne spænder over flere regioner, og listen omfatter både store handelspartnere og mindre nationer. Administrationens træk erstatter midlertidige toldtariffer, der skulle udløbe, hvilket betyder, at presset nu er på lang sigt.
Hvad det betyder at erstatte midlertidige toldtariffer
Midlertidige toldtariffer kræver periodisk fornyelse, hvilket skaber usikkerhed for virksomheder. Ved at gøre dem permanente fjerner administrationen denne usikkerhed – men det betyder også, at højere omkostninger er kommet for at blive. Importører, der er afhængige af varer fra disse 60 økonomier, bliver nødt til at tilpasse deres forsyningskæder eller absorbere de ekstra udgifter. Administrationen siger, at målet er at eliminere tvangsarbejde, men den økonomiske påvirkning vil sprede sig gennem industrier, der er afhængige af import fra disse lande.
Næste skridt og uafklarede spørgsmål
Administrationen har ikke fastsat en dato for, hvornår de permanente toldtariffer træder i kraft. Det er også uklart, hvordan de 60 økonomier vil reagere. Nogle kan udfordre toldtarifferne ved Verdenshandelsorganisationen, mens andre måske søger bilaterale aftaler. Indtil videre signalerer planen en ny, hårdere tilgang til handelshåndhævelse, en der knytter toldpolitik direkte til arbejdspraksis. Spørgsmålet er, om toldtarifferne vil opnå deres erklærede mål eller blot hæve priserne for forbrugerne.
