Præsident Donald Trump har signaleret, at han ville acceptere en 20-årig begrænsning af Irans atomprogram som en del af en mulig aftale – et markant skift fra hans tidligere insisteren på en permanent afslutning på Teherans berigelsesaktiviteter. Åbenheden, som er rapporteret af flere medier, markerer første gang, Trump offentligt har nævnt en specifik tidsramme for at begrænse Irans atomarbejde.
Brud med den hårde linje
Siden han forlod atomaftalen fra 2015 i 2018, har Trump ført en kampagne med "maksimalt pres" i form af sanktioner med det formål at lamme Irans økonomi. Hans administration krævede gentagne gange, at Iran stoppede al uranberigelse. Det 20-årige forslag spejler varigheden af centrale restriktioner i den oprindelige Joint Comprehensive Plan of Action, som begrænsede berigelse til 3,67% renhed i 15 år. Forskellen nu er, at Trump selv nævner tallet.
Præsidentens signal kommer, mens Irans atomprogram har udvidet sig langt ud over JCPOA's grænser. Berigelsesniveauerne har nået 60%, kun et kort teknisk skridt fra våbenkvalitet. Internationale inspektører rapporterer, at Iran nu har nok materiale til flere bomber, hvis det vælger at bevæbne sig.
Hvad en 20-årig begrænsning ville betyde
En 20-årig begrænsning ville fryse Irans berigelseskapacitet på et aftalt niveau, sandsynligvis lavere end dets nuværende output, i bytte for lempelse af amerikanske sanktioner. Forhandlerne ville stadig skulle udarbejde verifikationsprocedurer, den nøjagtige berigelsesloft og hvad der sker efter to årtier. Kritikere hævder, at en tidsbegrænsning blot udskyder problemet. Tilhængere svarer, at det køber tid til en mere permanent løsning og giver en klar ramme for inspektioner.
Iranske embedsmænd har ikke offentligt reageret på det specifikke 20-årige forslag. Tidligere har Teheran insisteret på en fuldstændig afslutning af sanktioner, før nogen tilbagerulning af dets atomarbejde. Den iranske økonomi er under hårdt pres med inflation over 40% og olieeksporten kraftigt reduceret.
Reaktioner og næste skridt
Hårdlinere både i Washington og Teheran har grund til at modsætte sig ethvert kompromis. Nogle republikanske lovgivere kaldte den 20-årige begrænsning en indrømmelse, der belønner iransk aggression. Der er ikke planlagt formelle samtaler, men signalet kan åbne en diplomatisk kanal. Administrationen har ikke givet detaljer om, hvorvidt tilbuddet er betinget eller inkluderer andre spørgsmål som Irans ballistiske missilprogram eller støtte til regionale stedfortrædere.
Indtil videre er spørgsmålet, om denne åbning fører til forhandlinger eller forbliver en fodnote. Der er ikke sat nogen deadlines, og ingen udsendinge er udpeget. Bolden er, som man siger, på Irans banehalvdel – men banen er endnu ikke bygget.
