Thailand presser på for at fremskynde en frihandelsaftale med EU, bekræfter regeringen, da Bangkok søger at udvide sine økonomiske alliancer og reducere sin eksponering over for USA's toldpolitik.
Hvorfor hastværket med EU-aftalen
I årevis har Thailands handelsstrategi været stærkt afhængig af det amerikanske marked. Men de skiftende amerikanske toldpolitikker – både under Trump- og Biden-administrationerne – har gjort denne afhængighed risikabel. EU tilbyder derimod et stort og relativt stabilt marked. Fremskyndelsen af forhandlingerne er et klart signal: Bangkok ønsker alternativer.
Forhandlingerne mellem Thailand og EU har haltet frem og tilbage siden 2013, forsinket af politisk uro i Bangkok og uenigheder om arbejds- og miljøstandarder. Nu siger regeringen, at den er klar til at handle hurtigere. Der er ikke fastsat en ny tidsplan, men embedsmænd har antydet, at de ønsker at afslutte centrale kapitler i år.
Hvad står på spil for thailandske eksportører
Thailand eksporterer biler, elektronik, landbrugsvarer og maskiner til EU. Uden en aftale står disse produkter over for told på op til 10 % – en omkostning, der gør thailandske varer mindre konkurrencedygtige over for rivaler som Vietnam, der allerede har en EU-handelsaftale. En frihandelsaftale ville sænke disse afgifter, især for biler og bilddele, en sektor der beskæftiger hundredtusindvis af thailændere.
Samtidig ville europæiske virksomheder, der kigger mod Sydøstasien, få lettere adgang til Thailands 70 millioner forbrugere og landets rolle som produktionshub for forsyningskæder, der strækker sig fra Kina til Indien.
Toldbekymringer driver tidsplanen
Den fremskyndede indsats sker ikke i et vakuum. Washington har indført told på stål og aluminium, truet med told på thailandske rejer og holdt Thailand på en overvågningsliste over intellektuel ejendomsret. For et land, hvor eksport udgør omkring to tredjedele af BNP, er denne form for uforudsigelighed skadelig. At diversificere handelspartnere – især mod EU, Japan og Storbritannien – er en central del af regeringens økonomiske modstandsdygtighedsplan.
”Vi kan ikke lægge alle vores æg i én kurv,” udtalte en thailandsk handelsembedsmand. ”EU er en prioritet.”
Reelle forhindringer består
Selv med politisk vilje står aftalen over for vanskelige forhandlinger. Europa ønsker stærkere forpligtelser på arbejdstagerrettigheder, offentlige indkøb og miljøregler – især vedrørende palmeolie og fiskeri, hvor Thailand er blevet kritiseret. Indenlandske industrier i Thailand, især ris- og sukkerbønder, frygter konkurrence fra mere effektive europæiske producenter. Og menneskerettighedsgrupper har opfordret EU til at betinge enhver aftale af demokratiske reformer i Thailand.
Der er ikke annonceret nogen tidsplan for afslutning af forhandlingerne. Indtil den endelige tekst er underskrevet, er Thailands afhængighed af USA's told kun halvt diversificeret.
