Både Japan og Sydkorea oplevede stejle fald på aktiemarkederne i denne uge, men nyheden fra Tokyo var mere end blot røde tal. Den 15. juli vedtog det japanske parlament omfattende ændringer af Lov om finansielle instrumenter og børs, som nu klassificerer krypto som et finansielt produkt – ikke et betalingsmiddel – og indfører forbud mod insiderhandel samt bøder på op til 10 års fængsel. Ændringerne kom samtidig med, at Nikkei 225 gik ind i en teknisk korrektion og faldt mere end 10 % fra sit rekordhøje niveau i juni, mens Sydkoreas Kospi dykkede ind i et bjørnemarked.
Japans nye kryptoramme
Lovændringen er et stort skridt. Krypto i Japan vil nu blive behandlet som værdipapirer med strengere oplysningskrav og et forbud mod insiderhandel. Fra januar 2028 indføres en flad skat på 20 %, der erstatter den nuværende variable indkomstskat, som kunne nå op på 55 %. Ændringerne gør det også juridisk muligt at udstede børshandlede kryptofonde (ETF’er) i Japan, men godkendelse er ikke garanteret. Børserne sigter mod de første noteringer omkring 2027.
Tidslinjen er vigtig, fordi husholdningernes opsparing i Japan nærmer sig 13 billioner dollars. Noget af den kapital kan strømme ind i krypto, hvis det regulatoriske miljø forbliver gunstigt. Men den umiddelbare markedsreaktion var brutal: Tokyo Electron, Advantest og SoftBank Group oplevede alle store tab.
Seouls bjørnemarked og loven om nationale basisaktiver
Sydkoreas Kospi havde været på en vild optur – oppe med 116 % på sit højeste i år. Udestående gearede positioner nåede et rekordhøjt niveau på 29,2 billioner won (ca. 19,7 milliarder dollars) i begyndelsen af juli. Så bristede boblen. Indekset faldt 20 % fra sin top, og analytikere sammenligner situationen med Kinas marginlånskrise i 2015. Kinas Star Market 50-indeks er allerede faldet mere end 10 % på to uger, hvilket øger nervøsiteten.
Midt i salget annoncerede regeringen National Asset Basic Act (Lov om nationale basisaktiver), som anerkender digitale aktiver som en del af statens formue – på linje med fast ejendom og intellektuel ejendomsret. Loven regulerer omkring 1.400 billioner won i offentlige beholdninger og omfatter tokeniserede statsobligationer og sikkerhedstokens for statslig fast ejendom. Det er et signal om, at Seoul ser krypto som en permanent størrelse, selvom detailhandlere bliver brændt.
Separat hævede Bank of Korea sin styringsrente med 25 basispoint til 2,75 % – den første stigning siden januar 2023. Det er en stramning midt i et markedsstyrt, og det hjælper ikke stemningen.
Japans skattelettelse træder først i kraft i 2028, så der er ingen umiddelbar lettelse for handlende. Spørgsmålet om ETF’er er stadig åbent – loven gør det muligt, men tilsynsmyndighederne har ikke godkendt det endnu. Sydkoreas nye aktivlov handler mere om langsigtet styring end om kortsigtet stimulans. Det næste konkrete at holde øje med er, om Kospi finder en bund, før de gearede positioner bliver fuldstændigt likvideret, og om Japans Financial Services Agency begynder at acceptere ETF-ansøgninger før 2027. Ingen af markederne er ude af skoven endnu.
