En ledende rådgiver for Europa-Kommissionen opfordrer tilsynsmyndighederne til at prioritere tokeniserede realaktiver frem for regler for decentraliseret finans, når EU's næste kryptoprioriteter skal fastlægges. Peter Kerstens, der rådgiver kommissionen om digital finans, argumenterer for, at markeder for tokeniserede aktier, obligationer og andre traditionelle aktiver lover mere umiddelbare resultater end den vidtstrakte og risikofyldte DeFi-sektor. Hans udtalelser kommer, mens Bruxelles udarbejder sin dagsorden for finansielle tjenesteydelser 2025-2029.
Hvorfor realaktiver får tommelfingeren op
\nTokenisering — at omdanne ejerskab af et fysisk eller traditionelt finansielt aktiv til et digitalt token på en blockchain — har stille og roligt vundet indpas blandt almindelige banker og kapitalforvaltere. I modsætning til DeFi, som i høj grad opererer uden for eksisterende reguleringsrammer og har været plaget af hackerangreb og krak, kan tokeniserede realaktiver passes ind i gældende værdipapir- og depotlovgivning. Kerstens mener, at prioritering af dette spor kan tiltrække institutionel kapital og give konkrete økonomiske fordele uden at vente på en total omskrivning af kryptoreglerne.
Rådgiverens holdning repræsenterer et klart sats: at EU får mere ud af sin reguleringsindsats ved at bane vejen for tokeniserede obligationer, fonde og råvarer end ved at forsøge at tæmme det fritløbende DeFi-økosystem. I hans foretrukne tilgang ville kommissionen kanalisere ressourcer ind i at afklare, hvordan tokeniserede aktiver passer ind under MiFID II, MiCA-forordningen og afviklingsfinalitetsregler — i stedet for at designe skræddersyet DeFi-lovgivning fra bunden.
En mere stille bane for DeFi
\nDet betyder ikke, at DeFi vil blive ignoreret, men det vil glide ned på prioritetslisten. Kerstens' synspunkt indebærer, at EU for nu bør lade MiCA's eksisterende regler for udbydere af kryptoaktiver fungere som en sikkerhedsnet for DeFi-aktiviteter, mens man overvåger sektoren for systemiske risici. Logikken: DeFis globale, pseudonyme karakter gør det sværere at regulere i en enkelt jurisdiktion, og forhastede, tunge regler kunne presse innovation offshore uden at forbedre forbrugerbeskyttelsen.
Nogle brancheaktører har advaret om, at en tilsidesættelse af DeFi kan få Europa til at sakke bagud i en teknologi, der måske i sidste ende vil understøtte store dele af finanssektoren. Men Kerstens ser ud til at stille sig på linje med tilsynsmyndigheder, der mener, at den umiddelbare fordel ligger i at gøre traditionelle markeder mere effektive gennem tokenisering — reducere afviklingstider, sænke omkostninger og muliggøre brøkejerskab af højværdiaktiver.
Hvad der kommer næste
\nKerstens' udtalelser er ikke officiel EU-politik, men de har vægt inden for kommissionens enhed for digital finans. Hans team forventes at indarbejde disse anbefalinger i et bredere politisk papir, der forventes senere i år, og som vil skitsere lovgivningsmæssige prioriteter for den næste kommissionsperiode. Det papir vil konkurrere med andre dagsordener — herunder grøn finans og digitale euro-planer — om plads på den lovgivningsmæssige kalender.
Rådgiverens indgriben fremhæver en voksende splittelse i europæisk kryptotænkning. Nogle medlemsstater og Den Europæiske Centralbank ønsker strammere DeFi-kontrol efter FTX-kollapset og Terra-Luna-nedbruddet. Andre, herunder dele af kommissionen, frygter, at overregulering af frontlinjen kan give en fordel til USA, Storbritannien og Asien. Kerstens' foreslåede mellemvej — hurtigspor for tokeniserede aktiver, langsom gang for DeFi — kan blive det arbejdende kompromis.
For nu ligger bolden hos kommissionens generaldirektorat for finansiel stabilitet, som vil udarbejde den endelige prioritetsliste. Kerstens og hans team vil bruge de kommende måneder på at lobbye nationale tilsynsmyndigheder og MEP'er for at sikre, at tokenisering ikke bliver begravet under konkurrerende krav.
