Banker over hele Asien kanaliserer rekordstore beløb i gæld til fremstilling af AI-chips og datacenterprojekter. Denne udlånsbølge skaber farlige koncentrationer af eksponering mod teknologisektoren og kan efterlade hele økonomier sårbare, hvis AI-investeringsboomet køler af.
Omfanget af skiftet er uden fortilfælde, idet finansielle institutioner i flere lande udvider deres lånebøger til teknologikunder i et tempo, der nu rivaliserer traditionelle søjler som fast ejendom og fremstillingsindustri. Tendensen har fanget opmærksomheden hos regulatorer og analytikere, som advarer om, at regionens finansielle stabilitet i stigende grad er bundet til skæbnen for en håndfuld AI-drevne industrier.
Hvor pengene går hen
Størstedelen af de nye lån strømmer til virksomheder, der bygger og driver infrastrukturen bag AI: halvlederfabrikker, hyperscale-datacentre og de strøm- og kølesystemer, der er nødvendige for at holde dem kørende. Disse projekter er kapitalintensive og kræver ofte milliarder af dollars i forudgående investeringer, og banker er ivrige efter at finansiere dem på grund af den forventede langsigtede efterspørgsel efter AI-tjenester.
I lande som Sydkorea, Taiwan og Japan, hvor teknologifremstilling allerede er en hjørnesten i økonomien, er koncentrationen særligt udtalt. Långivere der har aggressivt tilnærmet sig chipproducenter og datacenterudviklere, tilbudt favorable vilkår og syndikeret lån for at sprede risikoen. Men efterhånden som flere banker kaster sig ind, fortsætter den samlede eksponering af det finansielle system mod en enkelt sektor med at stige.
Hvorfor regulatorer er bekymrede
Bekymringen er ikke, at AI er et dårligt væddemål – langt fra. Problemet er, hvad der sker, hvis væddemålet slår fejl. Hvis efterspørgslen efter AI-chips eller cloud-tjenester aftager, eller hvis en stor aktør snubler, kan ringvirkningerne være alvorlige. Banker med store mængder AI-relateret gæld vil stå over for stigende misligholdelser, hvilket tvinger dem til at stramme kreditten over hele linjen. Det kan igen kvæle finansieringen af andre industrier og skubbe økonomier ud i recession.
I modsætning til en diversificeret låneportefølje betyder en koncentration i teknologi, at et enkelt chok – en handelsrestriktion, et teknologisk tilbageslag eller et kraftigt fald i virksomhedernes forbrug – kan ramme mange banker på én gang. Flere centralbanker i regionen er begyndt at stressteste deres finansielle institutioner mod scenarier, hvor AI-investeringerne falder kraftigt, men resultaterne er endnu ikke offentliggjort.
Risikoen forstærkes af sammenkoblingen af asiatiske forsyningskæder. En opbremsning i chipproduktionen i Taiwan vil for eksempel hurtigt påvirke komponentproducenter i Sydkorea og samlefabrikker i Sydøstasien. Banker, der har lånt ud til flere led i denne kæde, kan pludselig være eksponeret fra flere sider samtidigt.
Hvad driver udlånsboomet
Lave renter i flere asiatiske økonomier har gjort det billigt at låne, og bankerne sidder på rigelige indlån. Samtidig har den globale kapløb om at bygge AI-infrastruktur skabt en tilsyneladende umættelig efterspørgsel efter kapital. Teknologivirksomheder, der engang var afhængige af venturekapital eller aktiemarkeder, vender sig nu mod banklån for at finansiere deres ekspansion, og långivere er glade for at imødekomme dem.
Regeringer har også spillet en rolle. Mange asiatiske lande tilbyder subsidier og skattelettelser til AI-relaterede projekter, hvilket effektivt reducerer risikoen for långivere. Det har tilskyndet banker til at sænke paraderne og antage, at staten vil støtte industrien, hvis tingene går galt. Men en sådan støtte er ikke garanteret, især hvis de finanspolitiske budgetter kommer under pres.
Foreløbig fortsætter udlånet. Banker rapporterer om stærk efterspørgsel fra AI-kunder og viser ringe appetit på at trække sig tilbage. Men koncentrationsrisikoen vokser, og den vil ikke dukke op i kvartalsregnskaber, før det er for sent. Nogle regulatorer overvejer lofter for sektoreksponering eller højere kapitalkrav til teknologilån, men ingen koordineret handling er blevet annonceret.
Hvad der er klart, er, at Asiens finansielle sundhed nu er sammenflettet med AI-boomet på en måde, som få forudså for blot få år siden. Om det viser sig at være et smart væddemål eller en farlig boble, vil afhænge af, hvordan teknologien udvikler sig – og om bankerne har disciplinen til at styre deres eksponering, før musikken stopper. Den næste test kommer senere i år, hvor flere store datacenterprojekter er planlagt til at tage første spadestik og skal færdiggøre deres finansiering.
