Loading market data...

Irak og Syrien underskriver aftale om at genopbygge Kirkuk-Baniyas-olierørledningen

Irak og Syrien underskriver aftale om at genopbygge Kirkuk-Baniyas-olierørledningen

Irak og Syrien har underskrevet en aftale om at genopbygge Kirkuk-Baniyas-olierørledningen, et projekt der vil kunne transportere op til 2 millioner tønder om dagen fra irakiske oliefelter til en terminal ved Middelhavet i Syrien. Aftalen har til formål at give Bagdad en alternativ eksportrute, der uden om Hormuz-strædet, et smalt farvand der længe har været et flaskehals for globale olietransporter.

En rute uden om et strategisk flaskehals

Hormuz-strædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten håndterer omkring en femtedel af verdens olieforsyning. For Irak, der eksporterer størstedelen af sin råolie gennem terminaler i Golfen, kan enhver afbrydelse her – på grund af regionale spændinger eller militær konflikt – afskære en væsentlig indtægtskilde. Kirkuk-Baniyas-rørledningen tilbyder et alternativ. Ved at sende olie over land til Syriens kyst får Irak adgang til skibsruter i Middelhavet, hvilket reducerer eksponeringen for risici i Golfen.

Genoplivning af et længe sovende projekt

Rørledningen er ikke en ny idé. En version af Kirkuk-Baniyas-ruten var i drift tidligere, men blev lukket på grund af krig og sanktioner. Den nye aftale genopliver konceptet, men de to lande bliver nødt til at genopbygge infrastruktur, der er forfaldet eller blevet beskadiget gennem årtier. Selve aftalen er et politisk signal om, at begge regeringer er villige til at samarbejde om energiinfrastruktur på trods af den bredere ustabilitet i regionen.

Hvad aftalen indeholder

Ifølge den underskrevne aftale skal rørledningen designes til at transportere 2 millioner tønder om dagen. Den mængde vil gøre den til en af de største råolierørledninger i Mellemøsten. Aftalen specificerer ikke en tidsplan for byggeriet eller et omkostningsoverslag, men sådanne projekter tager typisk år og kræver milliarder af dollars i investeringer. De to regeringer skal sikre finansiering, sandsynligvis fra internationale partnere eller statsejede olieselskaber.

Sikkerhed er et andet åbent spørgsmål. Rørledningen vil krydse territorium i Syrien, der har oplevet år med borgerkrig og stadig er omstridt i dele. Iraks nordlige provinser oplever også periodisk ustabilitet. At beskytte en rørledning af denne størrelse vil kræve en betydelig sikkerhedsordning, muligvis med flere væbnede styrker eller private entreprenører.

Indvirkning på oliemarkederne

Hvis den bliver færdiggjort, kan rørledningen flytte noget af den globale oliehandel væk fra Hormuz-strædet. Det vil være en langsigtet udvikling, men det kan påvirke tankskibstrafik, forsikringssatser og de strategiske overvejelser hos både olieproducenter og -forbrugere. For Irak vil rørledningen også give mulighed for at øge eksportkapaciteten uden udelukkende at være afhængig af terminaler i Golfen.

Aftalen kommer, mens Irak søger at øge sin olieproduktion og -indtægter. Landet er den næststørste producent i OPEC, men dets eksportinfrastruktur har været anstrengt. Kirkuk-Baniyas-rørledningen vil give en direkte afsætning for råolie fra Kirkuk-felterne, som har været underudnyttet i de senere år på grund af stridigheder mellem den føderale regering og Kurdistans regionale regering.

Næste skridt bliver for Irak og Syrien at gå fra aftalen til detaljeret ingeniørarbejde og finansiering. Ingen af landene har annonceret en måldato for, hvornår rørledningen skal begynde at fungere.