Iran forbereder sig på at sende uran til Kina, et træk der kan vælte de allerede skrøbelige forhandlinger mellem Washington og Teheran om en genoplivet atomaftale. Den planlagte overførsel, bekræftet af embedsmænd med kendskab til sagen, risikerer at optrappe spændingerne med USA og omforme den geopolitiske balance i Mellemøsten.
Planen og dens timing
Detaljerne om uranforsendelsen er fortsat sparsomme, men timingen er kritisk. Forhandlingerne om at genoptage den fælles omfattende handlingsplan fra 2015 (JCPOA) – som USA trak sig fra i 2018 – har været i stå i flere måneder. Iran har støt udvidet sit atomprogram og beriger uran til niveauer, der bekymrer ikke-spredningseksperter. At sende materiale til Kina vil give Teheran en ny kanal for sit lager, hvilket muligvis omgår de begrænsninger, JCPOA havde til formål at håndhæve.
Kina har ikke offentligt kommenteret arrangementet. Men landets villighed til at modtage iransk uran vil markere en direkte udfordring til vestlige sanktioner og diplomatisk pres. Beijing har uddybet de økonomiske bånd til Teheran i de senere år og underskrev i 2021 en 25-årig samarbejdsaftale, der dækker energi, infrastruktur og militært samarbejde.
Indvirkning på atomforhandlingerne
Uranoverførslen komplicerer en allerede vanskelig diplomatisk vej. USA og dets europæiske allierede har presset Iran til at vende tilbage til overholdelse af JCPOA, herunder begrænsninger på berigelse og lagerniveauer. Hvis Iran flytter sit berigede uran til Kina, kan det reducere den indflydelse, som inspektører og forhandlere har til at overvåge Teherans aktiviteter.
For Washington kan trækket blive set som en provokation. Biden-administrationen har gentagne gange advaret om, at Irans atomfremskridt reducerer mulighederne for en aftale. En højtstående embedsmand fra udenrigsministeriet sagde tidligere i år, at USA ikke ville acceptere et scenarie, hvor Irans atomprogram reelt er uden for inspektionernes rækkevidde. En uranforsendelse til Kina ville placere en del af dette program uden for Den Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) rækkevidde.
Geopolitiske konsekvenser
Planen omformer også det bredere strategiske billede. Kinas rolle som destination for iransk uran cementerer landets position som en central aktør i Mellemøsten på et tidspunkt, hvor Washington forsøger at genvinde indflydelse i regionen. Det kan også belaste forholdet mellem USA og Kina yderligere og tilføje en atomdimension til eksisterende stridigheder om handel, teknologi og Taiwan.
Iran får en pålidelig partner i Beijing, en som kan give diplomatisk dækning og finansielle kanaler, der omgår amerikanske sanktioner. Men trækket medfører også risici for Teheran. En direkte udfordring af atomaftalens ramme kan føre til skrappere amerikansk håndhævelse af sanktioner, herunder sekundære straffe for kinesiske enheder, der håndterer uranen.
Europæiske regeringer, som har forsøgt at mægle en kompromis, står nu over for en hårdere linje fra alle sider. Frankrig, Tyskland og Storbritannien har insisteret på, at enhver ny aftale skal genoprette IAEA's tilsyn fuldt ud. En uranoverførsel til Kina ville underminere dette mål, før forhandlingerne overhovedet genoptages.
Hvad der sker herefter, afhænger af, om forsendelsen rent faktisk finder sted, og hvordan hver side reagerer. USA har endnu ikke offentliggjort en formel reaktion, men diplomater forventer, at Washington vil rejse spørgsmålet ved kommende multilaterale møder. For nu ser atomaftalens udsigter endnu mørkere ud end før.
