Europa-Kommissionen har lovet en skrappere linje over for handlen med Kina, efter at EU's handelsunderskud over for Beijing er svulmet op til 360 milliarder euro. Tallet, der er en ny rekord, har øget presset på Bruxelles for at beskytte europæiske industrier mod det, som embedsmænd beskriver som en stadig mere skæv handelsrelation.
Omfanget af kløften
Kinas enorme produktionsbase og voksende dominans inden for nøglesektorer som elbiler, solpaneler og batterier har uddybet EU's afhængighed af import. Europa sender langt færre varer og tjenesteydelser til Kina, end det køber, hvilket skaber en kløft, der er vokset støt i løbet af det seneste årti. Underskuddet på 360 milliarder euro er ikke en pludselig stigning – men omfanget er nu svært at ignorere for beslutningstagere.
Europæiske virksomheder har længe klaget over begrænset markedsadgang i Kina, tvungne teknologioverførsler og statstilskud, der giver kinesiske konkurrenter en fordel. Underskudstallet dækker kun handel med varer og tjenesteydelser; det inkluderer ikke værdien af investeringer eller digitale tjenester, hvor ubalancerne kan være endnu større.
Hvad Kommissionen lover
Europa-Kommissionen, EU's udøvende organ, har meddelt, at den vil forfølge hårdere tiltag for at tackle ubalancen. Det inkluderer at bruge eksisterende handelsforsvarsinstrumenter mere aggressivt og presse på for gensidig adgang til Kinas marked. Løftet kommer efter års diplomatiske bestræbelser, der har givet begrænsede resultater.
Embedsmænd i Bruxelles har diskuteret, om der skal indføres told på kinesiske elbiler, efter en lignende beslutning fra USA. Kommissionen har også indledt en anti-subsidieundersøgelse af kinesiske solpanelproducenter. Selvom der ikke blev annonceret specifikke nye foranstaltninger sammen med underskudstallet, signalerer sprogbrugen fra Kommissionen et skift i tonen – fra engagement til konfrontation.
For europæiske producenter, især inden for bilindustrien og vedvarende energi, er handelsunderskuddet mere end en statistik. Det afspejler tabt salg både hjemme og i udlandet. Tyske bilproducenter står for eksempel over for hård konkurrence fra kinesiske mærker både i Kina og Europa. Franske og italienske luksusvareeksportører nyder derimod godt af stærkt salg til kinesiske forbrugere, men disse gevinster er koncentreret i nogle få sektorer.
Den bredere bekymring er, at Europas industrielle base kan blive udhulet, hvis handelskløften fortsætter med at vokse. Stål-, kemikalie- og maskinproducenter har alle set deres andel af Kinas marked skrumpe. Kommissionens løfte om hårdere tiltag skal signalere, at den ikke vil lade ubalancen vokse uhæmmet.
Men EU er også afhængig af Kina som kilde til sjældne jordarter, batterier og andre komponenter, der er afgørende for dens grønne omstilling. Enhver handelskonflikt risikerer at forstyrre disse forsyningskæder. Bruxelles bliver nødt til at afveje sit ønske om at beskytte europæisk industri med behovet for at opretholde væsentlig import.
Hvad der sker herefter, er uklart. Kommissionen har ikke lagt en tidsplan for nye foranstaltninger. Handelskommissær Valdis Dombrovskis forventes at tage emnet op i kommende møder med kinesiske embedsmænd. EU's medlemslande er fortsat uenige om, hvor langt man skal gå – nogle ønsker hårdere told, andre frygter gengældelse. Underskuddet på 360 milliarder euro gør debatten sværere at undgå.
