FinCEN har trukket to kryptorelaterede regeludkast tilbage, hvoraf det ene ville have krævet rapportering af transaktioner sendt til private wallets over en grænse på 10.000 dollars. Det andet omhandlede krypto-mixere. Ingen af reglerne trådte nogensinde i kraft – begge havde været under behandling i årevis, fastlåst i en regulatorisk kø, der aldrig førte til en endelig version.
Tilbagetrækningen blev annonceret i denne uge af Financial Crimes Enforcement Network, det kontor under Finansministeriet, der håndterer regler mod hvidvaskning af penge for finansielle institutioner. Der blev ikke nævnt nogen erstatningsforslag.
Reglen om rapportering af wallets på 10.000 dollars
Det helt store emne her er kravet om rapportering af selvopbevaring. Ifølge forslaget skulle kryptobørser og andre omfattede finansielle institutioner indsende rapporter, når kunder sendte digitale aktiver til private wallets – den type wallet, hvor brugeren selv opbevarer sine nøgler – når en transaktion oversteg grænsen på 10.000 dollars.
Det var en kontroversiel idé fra starten. Kryptoindustrien argumenterede for, at den behandlede selvopbevaring som iboende mistænkelig, og at børser ville få svært ved at verificere, hvorvidt en destinationsadresse faktisk tilhørte en privat wallet eller en anden børs. Alene det operationelle problem forklarer sandsynligvis, hvorfor reglen forblev uafsluttet så længe. Der var ingen nem måde at håndhæve den på.
Mixere var den anden halvdel
Det andet tilbagetrukne forslag omhandlede krypto-mixere – tjenester, der samler og blander coins for at sløre deres oprindelse. FinCEN havde fremsat en regel, der ville have pålagt yderligere rapporterings- eller journalføringsforpligtelser for transaktioner, der involverede disse værktøjer.
Mixere har været et tilbagevendende mål for amerikanske regulatorer, men denne særlige regeludformning nåede heller aldrig i mål. Ligesom planen om wallet-rapportering hang den i luften uden at blive færdiggjort. Nu er den helt fjernet fra dagsordenen.
Hvorfor der aldrig skete noget
Begge forslag blev introduceret under en tidligere ledelse i Finansministeriet og fik aldrig det interne skub, der var nødvendigt for at blive endelige regler. Det er ikke usædvanligt. Myndigheder foreslår masser af ting, der stille og roligt dør, når prioriteterne ændrer sig, når juridiske risici hober sig op, eller når det politiske regnestykke ændrer sig.
Tidspunktet her er bemærkelsesværdigt. FinCEN trækker disse regler tilbage i stedet for at skubbe dem fremad, hvilket tyder på, at den nuværende tilgang til kryptoregulering handler mindre om nye compliance-byrder for selvopbevaring og mere om eksisterende rammer. Myndigheden sagde ikke, hvad der – om noget – kommer næste gang.
For kryptobrugere er den praktiske effekt enkel: intet ændrer sig. Reglerne gjaldt aldrig i første omgang. Men tilbagetrækningen lukker alligevel et kapitel om en af de mere aggressive regulatoriske idéer rettet mod almindelige brugere med selvopbevaring – i hvert fald for nu. Hvorvidt et lignende forslag dukker op under et andet navn, er et åbent spørgsmål, som FinCEN ikke har adresseret.
